Project Manager til IT Forum Gruppen

For vores kunde, IT Forum Gruppen, leder vi efter en skarp Project Manager og frem for alt en god kollega, som trives i et stærkt fællesskab med fokus på design og implementering af infrastrukturløsninger til en bred vifte af kunder.

Fundamentet i stillingen bliver struktur, koordinering og fremdrift i bestræbelsen på at levere løsninger af højeste kvalitet, hvor både kunden og kollegerne oplever, der er styr på processen.

Du vil få ansvar for koordinering både internt og eksternt i form af den daglige ledelse af kundedialogen og projektteamet. Fremdrift af projektets opgaver vil overordnet blive dit ansvar, hvorfor et struktureret fundament er afgørende.

Derudover vil det være en fordel, hvis du forstår helheden af teknisk infrastruktur, men det essentielle er erfaring med relevant projektledelse samt agile processer.

Herudover har den ideelle kandidat:

  • Præference for tillid, frihed og fleksibilitet under ansvar for fælles mål
  • En baggrund med en videregående uddannelse samt erfaring som Project Manager
  • Stor interesse i projektplanlægning, estimering og andre essentielle værktøjer
  • Teknisk indsigt og forståelse for IT infrastruktur
  • Evnen til at udøve Project Management, der på en konstruktiv måde repræsenterer struktur, systematik og teamwork
  • Vedholdenhed og fokus
  • Ikke mindst, humor og et positivt sind i forhold til kollegaer og kunder

Hvad kan du forvente i stillingen?

Som Project Manager vil du blive bindeleddet mellem dine kolleger i konsulentafdelingen og kunderne, hvor du vil få det vigtige ansvar at sikre forventningsafstemning og fremdrift i projekterne. Dette kræver udpræget struktur, overblik og lyst til at kommunikere bredt i organisationen.

Du vil få det overordnede ansvar for:

  • Kundedialog
  • Fremdrift af projekter
  • Prioritering og uddelegering af opgaver
  • Overblik over ressourcer og kapacitet i projekterne
  • Opfølgning og afrapportering

Du vil blive en del af en gruppe dedikerede mennesker, der med et positivt arbejdsklima og kort vej til beslutninger har en holdning til, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Derudover tilbyder IT Forum Gruppen fleksible arbejdsvilkår i moderne kontorfaciliteter, frokostordning, sygeforsikring, pensionsordning samt videreuddannelse og certificeringer.


Om IT Forum Gruppen 

IT Forum Gruppen har over 30 års erfaring med it-infrastrukturløsninger til det danske erhvervsliv. På de tre årtier har teknologien ændret sig radikalt, men deres grundlæggende filosofi er den samme: Gode relationer og et nært samarbejde skaber de bedste vilkår for et velfungerende, effektivt og sikkert it-setup. IT Forum Gruppen beskæftiger 90 medarbejdere, som fra deres afdelinger i Aarhus, Odense og Ballerup servicerer knap 1.000 virksomheder i SMV.