Operations Engineer til Cryos International

Vil du være med til at opfylde drømmen om et barn for par og singler over hele verden? Og vil du være med til at udvide Cryos Internationals moderne IT-platform? Er IT politikker og procedurer en naturlig del af dit DNA? Og brænder du for at samarbejde og hjælpe din kollegaer? Er svaret JA, så er det lige præcis DIG, som Cryos International har brug for i deres IT-afdeling.

Til vores kunde Cryos International søger vi en dygtig driftsprofil til stillingen som Operations Engineer

Du vil som Operations Engineer hos Cryos International være involveret i design af Cryos’ IT-arkitektur på både et højt og lavt niveau. Du får mulighed for at præge implementeringen af ny teknologi både soft- og hardware samt udvikling af automatiseringer til Cloud på daglig basis.

Helt konkret, vil du komme til at arbejde med:

  • Microsoft 365 administration og udvikling (Azure AD / InTune / EndPoint Manager / Defender / Purview)
  • Cloud & On-premises Infrastruktur (Print / Devices / Wifi / Network / VPN)
  • Implementere procedurer og udføre Security Controls til løbende at forbedre Cryos’ sikkerhedsniveau.
  • Microsoft 365 applikations administration (Exchange / Teams / SharePoint / OneDrive)
  • Planlægning og implementering af nye forretningsapplikationer, Hardware etc. som teknisk deltager.
  • Udvikle og vedligeholde dokumentation af virksomhedens IT landskab.

Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en stærk teknisk baggrund og derfor kan sætte flueben ved de fleste af nedenstående punkter:

  • Du har 3+ års erfaring indenfor lignende projekter og arbejder systematisk og metodisk samt overholder aftalte deadlines. Desuden trives du i både rutineopgaver og som deltager i udviklingsopgaver.
  • Du har en bred erfaring med at levere funktionel og brugervenlig IT af højeste kvalitet, og er god til at arbejde og samarbejde på tværs af en organisation med mange interne interessenter placeret indenfor forskellige geografiske lokationer.
  • Du er selvkørende og vant til at planlægge din hverdag, så opgaver løses i en rækkefølge, som på bedste vis opfylder mange forskellige ønsker.
  • Du er ekspert indenfor systemadministration herunder vedligeholdelse af brugerkonti, opsætning af nyt IT-udstyr, klientadministration (Windows og Mac) og daglig administration af Office 365. Du har interesse i de nyeste Cloud teknologier samt følger udviklingen indenfor M365 området herunder Microsoft Roadmap.
  • Det er essentielt at du sætter ære i at levere stabilitet, pålidelighed og brugervenlige IT-miljøer.
  • Du er ambitiøs og brænder for teknologi.
  • Du kommunikerer ubesværet på bade dansk og behersker engelsk på højt niveau.

Du vil blive en del af et ambitiøst og stærkt team, som arbejder for noget større

Cryos International tilbyder en nyoprettet fuldtidsstilling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Virksomheden har et højt ambitionsniveau, og du vil komme til at arbejde sammen med både kompetente og engagerede kollegaer. Du vil få base hos Cryos’ hovedkontor i Aarhus, med direkte reference til Cryos’ IT Service Manager. Der vil være mulighed for fleksible arbejdstider samt mulighed for hjemmearbejde. Du vil blive del af en uformel kultur med humor og højt til loftet, hvor sammenhold og sociale relationer er i højsædet.


Hvem er Cryos International
Cryos International er verdens største sæd- og ægbank. I over 30 år har de arbejdet stærkt efter deres vision om at hjælpe par og singler med at gøre drømmen om et barn til virkelighed. Med deres leveringer til over 100 lande og med mere end 1000 nøje udvalgte donorer kan de stolt sige, at de har opnået branchens højeste antal registrerede graviditeter på verdensplan.