D365FO Løsningsarkitekt til Verdo

For Verdo søger vi en erfaren profil med funktionel baggrund, som har indgående kendskab til D365FO. Du bliver en del af et team af løsningsarkitekter.

Vi har udfordringerne, du har viden og vilje

Du har erfaring med og flair for at implementere forandringsprojekter i slutbrugermiljøer og kan håndtere at agere i et spændingsfelt med både store og små opgaver. Dine erfaringer er formentlig bredt funderet i de moduler D365FO tilbyder. Du er vant til at kommunikere med stakeholders i forretningsorganisationen og er drevet af at finde de helt rigtige løsninger til at opfylde brugernes behov. Har du erfaring som projektleder og med procesdokumentation, er dette en fordel.

De primære opgaver

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Implementere D365 i Verdo’s divisoner
  • Facilitere den funktionelle dialog med stakeholders
  • Ansvar for at udarbejde vejledninger, test cases etc.
  • Sparring med teamet af løsningsarkitekter
  • Konfiguration og opsætning
  • End-2-End systemtest
  • 2nd level support for forretningsenhederne
  • Procesdokumentation i MS Visio

Verdo kan tilbyde

Et spændende job med en høj grad af selvstændighed og ansvar og med faglige udfordringer i et teknisk velfunderet miljø. Verdo er en virksomhed i en god vækst med et særligt fokus på digitalisering og udvikling af fremtidens bæredygtige fjernvarme.

De kan, udover en god lønpakke, tilbyde dig en arbejdsplads med medarbejdergoder såsom sundhedsforsikring, indkøbsordning og fælles sociale aktiviteter på tværs af koncernen.

Verdo har et uformelt, positivt og involverende miljø med stort fokus på trivsel. Hver dag er de mere end 500+ engagerede medarbejdere, der arbejder for mere bæredygtige løsninger over hele landet, så de kan sætte et grønt aftryk på fremtiden. Vi håber, du har lyst til at blive en del af holdet!

Om Verdo
Verdo er en energikoncern, der gør en verden til forskel. Deres kerneforretning er bæredygtig energi og teknisk infrastruktur. De udvikler grønne energianlæg til industri og forsyning i ind og udland. Verdo er blandt Europas førende leverandører af bæredygtig, certificeret biomasse til industri og fjernvarmeværker og Danmarks største inden for drift og vedligehold af gadebelysning. De forsyner deres kunder med varme, vand og el døgnet rundt, året rundt. De tager ansvar for den grønne omstilling. Siden 2009 har Verdo reduceret CO2 udledningen fra kraftvarmeværket i Randers med 78 %.