Vi søger en erfaren udvikler til vores kunde, BNR, der ligger i Risskov nord for Aarhus. BNR har igennem 30 år været med helt fremme i fronten af den teknologiske udvikling og serviceret den skandinaviske taxibranche. Som et resultat af store ændringer i taxamarkedet, har BNR i flere år været i gang med en teknologisk transformation væk fra et traditionelt flådestyringssystem og i retning af en platform, som understøtter nye mobilitetsprodukter. De har blandt andet udviklet nye algoritmer og mobile produktkoncepter, som understøtter spændende samkørselsprodukter
Vi mener kort sagt at BNR er det perfekte udgangspunkt for udviklere, som vil være med til at udvikle nye transportkoncepter og være med til at forme fremtidens mobilitet.
Som fullstack/frontend udvikler vil din primære opgave være at deltage i design, udvikling og implementering af komplekse frontendløsninger. Du vil være en nøgleperson i at sikre, at BNR forbliver teknologisk førende inden for mobilitetssektoren.
Vi tænker at du
- nok har mere end 3 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du både har bidraget til teknisk design og udvikling af frontend løsninger, men måske også har givet en hånd med på backend udviklingen
- har erfaring med Java.
- værdsætter den gode brugeroplevelse og sætter en ære i at ”nusse” en god frontend sammen
- har en god erfaring med moderne JavaScript teknologier. BNR anvender primært Vue.js på sin frontend
- har en relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
- finder stolthed i at udvikle og lave elegante og robuste løsninger
- er grundig, hjælpsom og formidler glædeligt nye ideer til, hvordan virksomheden kan gøre ting anderledes
BNR vil kunne tilbyde dig:
- Et stærkt teknisk miljø med 13 dygtige udviklere, der sætter sparring og kompetenceudvikling højt
- Stor frihed og indflydelse på produkter, som hvert år er med til at millioner af mennesker bliver transporteret effektivt
- Godt socialt miljø, hvor der bliver lyttet til hver enkelt medarbejder
- En lille organisation der lever af at der er kort fra idé til beslutning
Vi glæder os til at høre fra dig og vi forklarer gerne mere om denne ganske særlige mulighed, der kunne blive den næste udfordring i din tekniske udviklingsrejse.
Den platform, som BNR udvikler, håndterer årligt millioner af taxiture og en omsætning for mere end en milliard kroner. Deres android apps er installeret i tusinder af taxaer og deres kundeapp har mere end 500.000 regi-strede brugere.
BNR udvikler software ved brug af en bred vifte af teknologier fra backbone server, som er skrevet i C, embedded taxameterkode, Java og mobile applikationer udviklet natively til Android og iOS. BNR anvender primært Vue.js på sin frontend.
BNR er en mindre udviklingsvirksomhed med 12 ansatte og en stærk økonomi.