Product Owner til international virksomhed i Aarhus

For vores kunde, et af nordens største digitale bureauer, søger vi en Product Owner.

Har du erfaring med IT-projektledelse, stakeholder management og ledelse af IT-udviklingsprojekter? Stræber du efter et kæmpe ansvar i en stilling, hvor du bliver en vigtig brik i hele organisationen? Så får du muligheden i denne rolle, hvor du styrker og støtter organisationen med dine beslutninger og strategiske prioriteringer.

Om virksomheden

Virksomheden består af mere end 400 specialister, digitale strateger, designere, kreative og analytikere i ét community på tværs af Nordeuropa. Man tilbyder digitale strategier, strategisk digital marketing, digitale platforme samt branding og content. Hovedkontoret i Aarhus beskæftiger mere end 100 medarbejdere. Derudover har man afdelinger i Tyskland, Sverige og Finland.

Om teamet

Du bliver ansvarlig for et team af 7 udviklere, hvoraf de 2 arbejder remote. Selv vil du referere til virksomhedens Group CTO, som du naturligvis løbende sparrer og samarbejder med.

Om jobbet

Du bliver ansvarlig for virksomhedens ERP-platform, som udgør fundamentet i alle operationer og er central for organisationens fortsatte vækst og succes. Systemet anvendes i dag i Danmark, Sverige og Finland, og din første store opgave bliver at stå for udrulningen i et af de nordiske lande.

Derudover inkluderer dine ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Ledelse af udviklerteamet i Aarhus
  • Støtte til de eksisterende internationale implementeringer
  • Daglig og ugentlig opfølgning med teamet
  • Ansvarlig for QA
  • Løbende dialog med de udenlandske afdelinger for at adressere deres spørgsmål og behov
  • Sikre effektive og hurtige løsninger i samarbejde med stakeholders på tværs af organisationen
  • Overvågning og støtte til tekniske aspekter af projekterne

Om dig

  • Du har erfaring med IT-projektledelse og gerne erfaring som projektleder for udviklere
  • Du er teknisk skarp og har evnen til at forstå og specificere tekniske krav
  • Du evner at arbejde tæt sammen med stakeholders og kolleger, både lokalt og internationalt
  • Du har erfaring med implementering og support af ERP-systemer og gerne kendskab til Business Central
  • Du har stærke kommunikationsevner og evnen til at håndtere komplekse problemstillinger
  • Du er proaktiv, handlekraftig og står ved dine beslutninger
  • Du tager gerne tage ansvar for at sikre, at projekterne leveres til tiden

Du tilbydes

Du får en anerkendt rolle og stor indflydelse i en international virksomhed i vækst. Du ansættes på moderne vilkår med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Der er en udsøgt frokostordning og mulighed for både varm og kold mad til frokost samt fælles morgenbord om fredagen. Skønt man er ekstremt seriøse, er der altid plads til at have det sjovt sammen. Sociale arrangementer er derfor en vigtig del af virksomhedens DNA.