For vores kunde VEKS I/S i Glostrup søger Recruit IT en DPO, der vil spille en central rolle i organisationens arbejde med databeskyttelse, compliance og governance.
Stillingen kombinerer den formelle DPO funktion med administrative, rådgivende og undervisende opgaver, og du får mulighed for at være med til at styrke og strukturere VEKS’ arbejde med databeskyttelse på tværs af organisationen.
Om VEKS
VEKS I/S er et af Danmarks største fjernvarmeselskaber og opererer i hele værdikæden. VEKS ejer og driver eget kraftvarmeværk, køber varme fra centrale kraftvarmeværker, transporterer og sælger varme via deres transmissionsnet til 19 lokale fjernvarmeselskaber samt driver to egne fjernvarmeselskaber.
VEKS spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling og arbejder løbende med at styrke organisationens governance, datasikkerhed og compliance.
Om stillingen
Som DPO hos VEKS får du en central og tillidsbærende rolle i organisationens arbejde med databeskyttelse. Du får ansvar for at overvåge og understøtte efterlevelsen af GDPR og relateret lovgivning, samtidig med at du bidrager til at strukturere og udvikle VEKS’ databeskyttelsesarbejde i praksis.
Rollen er både strategisk og operationel. Du vil fungere som organisationens uafhængige DPO i henhold til GDPR og samtidig arbejde tæt sammen med forretningen om at sikre gode processer, struktur og awareness omkring håndtering af persondata.
DPO funktionen udøves uafhængigt i overensstemmelse med GDPR og indebærer direkte rapportering til øverste ledelsesniveau. Rollen har en rådgivende og overvågende funktion i forhold til databeskyttelse, mens implementering og drift af tekniske sikkerhedsforanstaltninger håndteres organisatorisk særskilt.
Organisatorisk vil stillingen være placeret i IT og referere til IT Teamlederen.
Dine opgaver
- Overvåge og følge op på VEKS’ efterlevelse af GDPR og interne databeskyttelsespolitikker
- Rådgive organisationen om håndtering af persondata og databeskyttelse
- Gennemføre konsekvensanalyser (DPIA) og rådgive om risikohåndtering
- Være kontaktpunkt for Datatilsynet og andre relevante myndigheder
- Gennemføre interne kontroller og audits samt rapportere til ledelsen/bestyrelsen
- Strukturere og dokumentere VEKS’ databeskyttelsesarbejde
- Udarbejde retningslinjer, materiale og støtteværktøjer til organisationen
- Afholde awareness-aktiviteter, workshops og undervisning om GDPR
- Rådgive forretningen om procedurer, aftaler og informationsflows
Stillingen er en operativ DPO rolle, hvor du både varetager tilsyns- og rådgivningsopgaver og samtidig bidrager aktivt til den praktiske organisering af databeskyttelsesarbejdet.
Din profil
Vi søger en kandidat, der trives i en rådgivende rolle og motiveres af at skabe struktur og sikre høj kvalitet i organisationens arbejde med databeskyttelse.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med GDPR, databeskyttelse eller informationssikkerhed
- Har forståelse for juridiske og organisatoriske krav inden for databeskyttelse
- Arbejder struktureret og har erfaring med dokumentation og governance
- Har stærke kommunikative evner og kan formidle komplekse regler i praksis
- Trives med samarbejde på tværs af organisationen
Det er en fordel, hvis du har databeskyttelsescertificering eller erfaring fra regulerede miljøer eller den offentlige sektor.
VEKS tilbyder
Hos VEKS får du en vigtig rolle i en organisation med et stærkt samfundsansvar og en central position i den grønne omstilling.
Du får blandt andet:
- En central rolle i udviklingen af VEKS’ databeskyttelsesarbejde
- Mulighed for at præge organisationens compliance- og governanceprocesser
- Et fagligt miljø med tæt samarbejde på tværs af organisationen
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder
Som medarbejder i VEKS bliver du en del af en organisation med stærke værdier og et vigtigt samfundsmæssigt ansvar.
Læs mere på www.veks.dk