Business Central Udvikler til Softværket

Dynamics BC / NAV Udvikler til Softværket

Er du en erfaren Dynamics 365 Business Central/NAV udvikler med lyst til at skabe næste generation af forsyningsbranchens mest udbredte ERP-brancheløsning?

Så har du hos Softværket muligheden for at indtage en helt central rolle i udvikling af næste generation af den mest udbredte brancheløsning i den danske forsyningsbranche. Nuværende løsning har mange år på bagen og er løbende løftet til nye versioner af anvendte teknologi. Nu er tiden inde til at foretage et teknologiskift, og valget er faldet på Microsofts teknologier, og målsætningen er en ren cloud løsning.

Den eksisterende løsning benyttes i ca. 400 virksomheder og forventes yderligere udbredt, når platformsskiftet er gennemført.

Softværkets nye løsning udvikles som en 1-Mange løsning, og vil være den centrale del af den samlede brancheløsning driftet i Microsoft Azure, der også omfatter et nyudviklet EDH-system baseret på Sharepoint, en ny BI-løsning, Office 365 samt diverse apps målrettet bl.a. forbrugere og forsyningernes tekniske medarbejdere.

Udviklingsprojektet blev enstemmigt vedtaget på Softværkets sidste generalforsamling. Finansieringen er på plads og projektet er startet.

Dine opgaver

  • Udvikling af komplet ny brancheløsning
  • Kvalitetssikring af udviklingsopgaver
  • Estimering af udviklingsopgaver
  • Integration til interne og eksterne systemer

Din profil

  • Erfaren udvikler inden for Business Central (AL og C/AL)
  • Arbejder efter den agile udviklingsmetode Scrum
  • Kendskab til SQL, PowerShell, .NET, SharePoint, Azure, DevOps
  • Interesse for nye teknologier
  • Relevant uddannelse som datamatiker, datalog eller tilsvarende viden opnået gennem erfaring

Bliv en del af Softværket

Du bliver en del af et team, der brænder for deres opgaver, og er kendt for meget høj faglighed og kundeorienteret tilgang, hvor teamwork og fælles resultater er afgørende for succes.

Videndeling er vigtigt, og du vil kunne trække på stor teknologi- og brancheindsigt blandt dine kommende udviklerkollegaer, ligesom de vil få glæde af dine erfaringer som BC/NAV udvikler. Det er vigtigt, at du har lyst til løbende at udvikle egne og kollegaers kompetencer via bl.a. efteruddannelse.

Softværket vægter:

  • Fokus på medarbejdertrivsel og god balance mellem arbejds- og privatliv
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Frihed og ansvar med mulighed for at arbejde hjemme
  • Stor fleksibilitet og indflydelse på planlægning af din arbejdsdag
  • Godt socialt miljø med aktiv personaleforening
  • Løn i henhold til kvalifikationer. Derudover tilbydes en god pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning, og en attraktiv kantineordning.
  • Uformel omgangstone og ledelsesform

_______________________________________________________________________________________

Mød nogle af dine kommende kollegaer og læs om Softværkets værdier og kultur her