Support Lead til Intellis

For vores kunde Intellis søger vi en skarp og dedikeret Support Lead.

Går du forrest, når det gælder om at yde den bedste service og support til kunderne? Motiveres du af at få den daglige drift til at glide bedst muligt? Brænder du for samarbejde og for at vise vejen for resten af teamet? Så er du sandsynligvis Intellis’ nye Support Lead og derved med til at sætte standarden for support i verdensklasse.

Om Intellis

Intellis tilbyder konsulentydelser til det offentlige og private marked, og har tilsammen mere end 50 års erfaring med udvikling og implementering af SaaS løsninger. Intellis’ mål er at skabe de mest brugervenlige løsninger, udviklet med den nyeste teknologi, og er eksperter, når det gælder procesoptimering, automatisering digitalisering.

Om teamet

Teamet består i dag af 3 dygtige supportere, og som Support Lead vil du få ansvaret for at hverdagen er velfungerende, og dermed selv arbejde direkte med at imødekomme og løse kundernes spørgsmål og udfordringer. Intellis Customer Care er første kontaktpunkt for kunderne og dagligt håndterer teamet henvendelser med alt fra spørgsmål til systemet til undervisning og sparring af mere teknisk karakter. Der samarbejdes tæt med implementeringsafdelingen, driftsafdelingen og udviklingsafdelingen, og man har stort fokus på at sparre med hinanden.

Om dine opgaver/ansvar

  • Sikre at der leveres tilstrækkelig service og support til Intellis’ kunder
  • Problemløsning og støtte for kunderne
  • Skabe struktur og overblik og sikre korrekt prioritering af sagerne
  • Effektivisere det nuværende ticket system og på sigt implementere et nyt

Om dig

  • Du har solid erfaring med IT-support samt er nysgerrig og handlingsorienteret
  • Du har min. et par års erfaring fra en tilsvarende stilling
  • Du er servicemindet og imødekommende overfor både kollegaer og kunder
  • Du har et drive, der hjælper Intellis til at nå et uovertruffet serviceniveau
  • Du er hands on og betragter dig selv som en spillende træner

Intellis tilbyder dig

Du tilbydes en stilling i en hastigt voksende virksomhed med fantastiske kollegaer, tid til sparring og snak samt et højt fagligt niveau, hvor du i høj grad får ansvar for egne opgaver og dine input tages til efterretning.

Intellis bor i fantastisk lækre lokaler i Ørestad i et innovativt og bæredygtigt miljø. De har lækker og sund kantine, massageordning i arbejdstiden, snacks og drikkevarer i køleskabet og selvfølgelig god kaffe. Man vægter kollegialt samvær og god stemning på kontoret højt med blandt andet fredagsbar, middage, koncerter og andre sociale aktiviteter.